tirsdag den 24. april 2012

Franske mærker: Suk!


Jeg gad godt, at alle de franske "mellempris"-mærker havde hjemme i Aarhus. For min skyld kunne alle andre mærker godt flytte for at gøre plads til de franske. De franske mærker formår at lave tøj, der aldrig er for fint, men heller ikke det modsatte. Det kan bruges til både hverdag og fest, og så er det cool!!!
 Lad os se på nogle af de bedste mærker, som man om ikke andet kan kigge på/shoppe, når man er i Paris... Nogle af mærkerne fås også herhjemme. Især på nettet. Øverst er det Zadig & Voltaire, der for tiden har Erin Wasson som kampagnemodel.


^Maje er også cool. Lige nu er Lara Mullen ansigt for mærket sammen med en pæn hest. Som tidligere hestepige (og fremtidig hestepige..?) kan en hest godt sælge mig dametøj (?)!


^A.P.C. laver perfekt preppy-cool hverdagstøj, som er i superkvalitet. Tøjet kan bruges sæson efter sæson, da mærket ikke er særlig tendensfikseret. De laver lækkert klassisk tøj på den der heeelt rigtig måde, som jeg godt kan lide. A.P.C. er lukket i København, men mærket føres af flere forretninger i Danmark.


^Lækkert basismærke, som man nok skal til Paris for at få fat i. Jeg så det også i KaDeWe i Berlin, men jeg har aldrig set det i Danmark. Det er lækkert.


^Carven er egentlig et gammel mærke, men det har fået en renæssance de seneste år, hvor det hurtigt er blevet en bloggerfavorit... Også i Danmark. Mærket fås flere steder i Danmark. Det er virkelig fint og meget fransk.


 ^IRO laver cool og lækkert tøj, som desværre kun kan findes få steder i Danmark. Deres lookbooks er som slik. Coolness galore.


 ^Jeg kender kun The Kooples fra de franske modeblade, hvor deres kampagner med forskellige moderigtige par altid er sjov at kigge på. Tøjet ser altid godt ud, så jeg går lidt ud fra, at butikken må være et must i Paris?

^Vanessa Bruno har danske rødder, så det kan vi være stolte af. Mærket er da også en dejlig sammenføring af det danske og det franske, og så giver det jo mening, at mærket er pænt populært i Danmark.


 ^Og så er der Isabel Marant. Alle elsker Marant i disse år. Hun blander 70'erne og 80'erne, sport og boho, og giver det et cool twist, så alle modepiger gerne vil se ud, som de henkastede lækre modeller på catwalken. Hendes tidligere kollektioner er ikke rigtig gået af mode. Hendes stil er konsekvent, og alligevel er hun med til at skabe nye tendenser hver sæson. Måske fordi hendes kollektioner er let tilgængelige. Jeg elsker Isabel Marant ligesom alle andre. Jeg kan ikke lade være.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar